Vibe Therapy Quantum

Vibe Therapy Quantum

Jeg har lidt en tendens til, at forelske mig i et bestemt sexlegetøjsmærke, og så bare holde mig til det. Det er jo i grunden lidt synd, for det er som regel de dyre af slagsen jeg falder for, og det er skam ikke fordi de har skuffet mig, men tænk hvis der var andre, lidt billigere mærker derude, der kunne tilbyde mig lige så meget kvalitet, eller om ikke andet, så en anden oplevelse. Dette var en af grundene til, at jeg for noget tid siden begyndte at tjekke Vibe Therapy ud. Først købte jeg deres rabbit-dildo kaldet Vibe Therapy Serenity, og den har jeg været virkelig glad for. Men jeg kunne jo lige så godt bare have været heldig, at den ene type legetøj bare passede mig rigtig godt, og jeg besluttede derfor, at jeg måtte prøve noget nyt derfra, for at undersøge om mærket nu også fortjente, at blive en af mine nye favoritter. Der var bare lige et problem på det tidspunkt. Min bankkonto så ikke helt så tilfreds ud, som den plejer, og desuden har jeg efterhånden så meget sexlegetøj i forvejen, at det var svært, at få kæresten overtalt til, at lege den glade giver.

Men nu havde jeg altså sat mig Vibe Therapy i hovedet, og af hensyn til bloggen var jeg jo ligesom nødt til, at tjekke markedet lidt ud (min nye favoritundskyldning for, at shoppe løs af frække sager). Løsningen på problemet måtte blive, at jeg skulle finde et stykke sexlegetøj der var til, at betale. Så. En klitorisvibrator. Dem kan man som kvinde altså heller ikke få nok af! Og hos Vibe Therapy ligger de altså til virkelig fair priser! Desuden har jeg virkelig meget arbejde udenbys lige for tiden, så måske det ville være lidt mere motiverende, at have en lille ny sag med sig i tasken?

Efter at have surfet lidt rundt på nettet, tjekket udvalget og læst lidt anmeldelser, besluttede jeg mig for, at det var klitorisvibratoren Vibe Therapy Quantum, der skulle flytte ind i soveværelset. Diskrete vibratorer med (eftersigende) høj kraft, der er nemme at have med på farten, er sjældent en dårlig ting, så med et par hurtige klik, var den bestilt hjem i lilla.

Pakken med Vibe Therapy Quantum ankommer

Spændingen var ikke helt så stor som den plejer, da Vibe Therapy Quantum kom ind ad døren. Ofte er det jo nogle lidt ”vildere” ting jeg bestiller, og jeg havde ærligt talt ikke de store forventninger til sådan en lille dims. Det skulle jeg snart tage i mig igen, men mere om det længere nede.

Super diskret levering – as usual – og så var det ellers bare, at pakke op. Her fandt jeg en plastikindpakning, gennemsigtigt ind til vibratoren, og rundt om noget hvidt pap med Vibe Therapy’s logo. Ikke noget særligt, og slet ikke noget der kan bruges til opbevaring bagefter, men på en eller anden måde synes jeg også det er fint, at vibratoren ikke pakkes ind i alt muligt overflødigt pap, men bare det nødvendige.

Vibe Therapy Quantum indpakning

Der medfølger en brugsvejledning, et N-batteri, og så Vibe Therapy Quantum selv.

Vibe Therapy Quantum er super fin og diskret i en sart, lys lilla. Nederst, hvor bunden skrues af, så batteriet kan komme i, er der en hvid søm, og i bunden en stor, hvid knap. Hele vibratoren er lavet af ABS-plast og er sikker at anvende mod huden. Plasten er helt hård, men stadig glat og lækker at bruge mod huden.

Målene på vibratoren er 8,6 cm i længden og diameteren er 2 cm. Det er altså en fiks lille sag vi har med at gøre.

Anvendelse af Vibe Therapy Quantum

Anvendelsen af Vibe Therapy Quantum er virkelig nem. Det første batteri (N) følger med, og det skal bare sættes i. Derefter må du selv ud og finde disse batterier, hvilket godt kan være lidt besværligt, så køb endelig flere, når du alligevel er ude. Husk, når batteriet er sat i, at skrue låget godt fast. Ellers virker sagerne ikke, og du risikerer desuden, at der ryger ting i, der kan ødelægge mekanikken.

Herefter trykker du bare i bunden for at tænde og gå igennem vibratorens syv forskellige indstillinger. Knappen er så stor og tydelig, at den er nem at anvende, uden at kigge på vibratoren.

Som sagt, så er der 7 forskellige indstillinger. Heraf er 3 af dem pulserende vibrationer af forskellig styrke, 3 er konstante vibrationer (også af forskellig styrke) og 1 er en eskalerende vibration.

Med et så simpelt legetøj som dette, er der jo nok i virkeligheden ikke så meget at sige. De er designet til, at være simple, og hvis ikke de er det – ja så vil jeg jo nok mene de har fejlet.

Det kan anbefales at bruge en god glidecreme sammen med vibratoren, og da den udelukkende består af plast, kan du bruge lige den glidecreme du ønsker, uden at beskadige materialet.

En ting der dog irriterer mig grusomt ved denne vibrator er, at jeg ikke er sikker på, om den er vandtæt. Umiddelbart skulle den gerne være det, men i flere af de anmeldelser jeg har læst, står der udtrykkeligt, at man ikke må udsætte den for store mængder vand. Og så er det jo jeg bliver en kylling, og slet ikke lader den komme i nærheden af en brusekabine, for jeg vil jo helst ikke risikere noget. Better safe than sorry, men jeg tør ikke gøre mig klog på, om den virkelig er vandtæt.

Rengøring af Vibe Therapy Quantum

ABS-plast er jo i sig selv ret nemt, at gøre rent og vedligeholde. Silikone har det med, at tiltrække støv og fnuller som intet andet, men det slipper du i højere grad for, når produktet er lavet af plastik.

Da jeg ikke er 100% sikker på, at vibratoren er vandfast, nøjes jeg med at rense den med en fugtig klud og rengøringsspray. Herefter opbevarer jeg den i en lille plastikpose. Men faktisk har jeg tænkt på, at sy en lille pose til den, så jeg nemmere kan have den med på farten, uden den tiltrækker for meget opmærksomhed, hvis den skulle falde ud af tasken.

Min mening om Vibe Therapy Quantum

Jeg nævnte tidligere, at jeg ikke havde nogen forventninger til denne lille vibrator. Altså, når den ikke er større end den er, hvordan skulle den så kunne udrette ret meget? Der tog jeg så fejl. Vibrationerne er overraskende kraftige, størrelsen taget i betragtning, og den er simpelthen så diskret og praktisk. Den fungerer perfekt sammen med kæresten, da vi ikke behøver have fokus på en masse knapper og mærkelige funktioner, men bare kan inddrage den helt naturligt.

Den rundede spids har en helt perfekt størrelse til min klitoris, og bliver faktisk brugt til, at pirre alle mulige andre steder også. Det er rart, at selvom vibratoren på ingen måde er fleksibel, så er materialet stadig blødt og glat at røre ved. Især med en lille gang glidecreme, er følelsen helt som jeg gerne vil have den.

Størrelsen gør den rigtig god, at have med i tasken, og da jeg ofte er ude, er det virkelig et stort plus. Designet er i øvrigt meget feminint, og man tænker på ingen måde ”råt sexlegetøj” når man lige ser den, hvilket passer mig rigtig godt. Når jeg har den med andre steder hen, tager jeg typisk lige batterierne ud først. Så er jeg sikker på, at den ikke pludselig begynder at summe i tasken af sig selv.

Faktisk har jeg kun kunne komme i tanke om 2 minusser ved Vibe Therapy Quantum. Det der med, at jeg ikke helt tør have den med i badet (og dermed heller ikke sætter den for langt op i mig, hvis det behov skulle opstå), og at den kører på batterier. Og ikke bare batterier, men en type af disse, som jeg bare ikke ret tit kommer i nærheden af. Æv. Til gengæld har jeg oplevet flere typer legetøj der bruger disse batterier, så måske er det bare noget med, at jeg skal købe et ordentligt lager, næste gang jeg falder over dem. De skal jo nok blive brugt.

Vibrationerne passer mig ret fint – jeg plejer egentlig mest at anvende konstante vibrationer, men disse er også helt hæderlige i Vibe Therapy Quantum. Der er ret god variation, da den svageste styrke ikke er så voldsom, og de kraftigste er rimelig imponerende.

Men nej, det er jo altså ikke rocket science med sådan en klitorisvibrator, og den hverken roterer, blinker, danser eller taler til dig. Det er en klitorisvibrator. That’s it. Jeg synes virkelig det har sin charme, og jeg elsker at eje legetøj, der bare gør det, det er beregnet til. Alting behøver ikke være så eksperimenterende og vildt hele tiden, nogen gange vil man godt bare have en hæderlig orgasme. Og det kan Vibe Therapy Quantum altså godt levere. Og hvis du ønsker en lidt vildere oplevelse, kan du jo bare kombinere den med andet sexlegetøj – størrelsen gør den jo enormt let at håndtere, selvom pladsen er trang.

Lydniveauet for Vibe Therapy Quantum er helt acceptabelt. Jeg er selv en smule paranoid med sådan noget, og ville aldrig selv bruge noget et offentligt sted, hvor der ikke var en smule baggrundslarm. Men bag en lukket dør, kan man altså slet ikke høre denne vibrator, så lydmæssigt er den også godkendt.

Jeg vil især anbefale Vibe Therapy Quantum til nybegyndere, da den altså kan lidt af hvert, og på ingen måde er intimiderende, og heller ikke koster alverden, eller bare til folk der elsker klitorisvibratorer, og ikke kan få nok af dem (som jeg selv) 😉

Fordele og ulemper ved Vibe Therapy Quantum

Fordele

  • Kompakt og praktisk størrelse.
  • Feminint design.
  • Nem betjening.
  • 7 forskellige indstillinger af vibrationer.
  • Meget prisvenlig.
  • Imponerende styrke i forhold til størrelsen.

Ulemper

  • Ved ikke om den er 100% vandtæt?
  • Batteri-drevet af N-batterier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *