Rocks Off Rock Chick

Rocks Off Rock Chick

Jeg har en god veninde, som jeg har kendt siden vi var i starten af 20’erne. Dengang boede vi to gader fra hinanden, hvilket resulterede i hyppige rødvinsaftener, hvor en enkelt flaske vin aldrig rigtig var en mulighed. Hun er en af den slags veninder, hvor det aldrig er upassende at bringe de lidt mere kinky emner på banen, og har altid haft en mening om alt i den afdeling. Sådan forholder det sig også den dag i dag, og rødvinsaftenerne sker stadig, omend ikke helt så ofte som før i tiden. Men en sjælden gang imellem giver vi os selv lov, køber en hæderlig mængde vin, og undgår at holde øje med tiden.

Præcis sådan en aften havde vi for lidt tid tilbage, og med mit arbejde med bloggen, og vores fælles interesse for sexlegetøj, faldt snakken altså hurtigt på, hvad vi mente vi hver især kunne anbefale. Jeg fortalte hende glad om min nye opdagelse af Rocks Off. En producent der er hamrende populær, men som jeg af uforklarlige årsager, har stiftet bekendskab med meget sent. Min veninde kendte dem selvfølgelig godt, og da jeg fortalte om min glæde ved håndfri typer sexlegetøj, fortalte hun om sin seneste investering. Nemlig Rocks Off Rock Chick. G-punktsvibrator og klitorisstimulering i ét legetøj, og så tilmed håndfrit. Og rimeligt billigt. Hun forklarede mig om den her yderst fleksible hestesko-form, hvor den krogede ende indføres, og så rokker man ellers bare derudaf, frem og tilbage mod himmelske orgasmer. Det lød jo altså lige som noget for mig, så hun måtte lige vise mig det på nettet. Og her må jeg altså sige, at min reaktion ikke var ret god. Ærligt talt. Den var virkeligt grim. I min optik. Okay, måske var jeg uheldig at se den knald-røde udgave først, men der lignede det jo en kæmpe krabbeklo, og jeg havde virkelig ikke lyst til, at den på nogen måde skulle i nærheden af mit underliv.

Men så så jeg den pink version, og var da en smule mindre intimideret. I min rødvinsbrandert og med lovning på et fantastisk produkt, blev jeg overtalt til, at bestille den hjem.

Posten ankommer med Rocks Off Rock Chick

Hurtig, diskret og problemfri levering var som altid en fornøjelse. Selvom jeg var en smule skeptisk over for dette sært udseende produkt, så var jeg altså også voldsomt spændt på, hvad den kunne udrette. Det tog altså ikke mange sekunder før, jeg havde fået mit nye legetøj befriet fra papkassen.

Selve æsken man får Rocks Off Rock Chick i, har et stort plastik-vindue hvor man kan se legetøjet igennem. Ikke så meget pjat der. I æsken finder man en manual, selve legetøjet, og i legetøjet er der monteret en af de famøse Rocks Off 80mm bullet-vibratorer, i den farve der matcher sleevet. Bullet-vibratoren kommer desuden med et batteri indsat (N-batteri), så hvis du ikke lige har fået købt dette inden du fik legetøjet, er der ingen grund til panik.

Rocks Off Rock Chick indpakning

Rocks Off Rock Chick er hestesko-formet, med en lidt fladere og rillet del til at bruge på klitoris, og en lidt længere del med en ”krog” der stimulerer g-punktet.

Den samlede længde er omkring 13 cm, hvoraf ca. 9 cm kan indsættes. Diameteren er omkring 3,2 cm.

Materialet ligner silikone, men jeg har fundet ud af, at det ikke helt er silikone, men noget der hedder IntraMed. Dette er et materiale udviklet af Rocks Off selv. Det har de samme egenskaber som silikone, og er lige så allergivenligt, men er samtidig også miljøvenligt, da det er genanvendeligt. Ih, jeg bliver simpelthen så glad, når jeg hører om nogen der tager bærerdygtighed alvorligt, og prøver at gøre en forskel, så for mig er det her jo et kæmpe stort plus.

Bullet-vibratoren er en helt almindelig Rocks Off 80mm, med en enkelt knap. Denne kan i øvrigt tages ud og bruges som almindelig klitorisvibrator.

Anvendelse af Rocks Off Rock Chick

Før vibratoren virker, skal du lige tage det lille stykke beskyttelsespapir ud af bullet-vibratoren, der sidder ovenpå batteriet. Dette har siddet der for at forhindre, at al batteriet er brugt når du får den. Men herefter sætter du bare bullet-vibratoren tilbage i sleevet, og du er good to go.

Anvendelsen af Rocks Off Rock Chick er virkelig nem, da der kun er en enkelt knap at forholde sig til, nemlig den i bullet-vibratoren. I mit tilfælde er der kun en enkelt type vibration, men jeg har set steder på nettet, hvor du kan få den med hele 7 forskellige vibrationsmuligheder.

Materialet er helt vildt fleksibelt, så det du gør er faktisk bare, at føre den krogede del op, lade den anden røre din klitoris, tænde for vibratoren, og så ellers rokke derudaf, som når du rider en mand. Materialet er så blødt, at det nemmere tilpasser sig din krop, og den krogede del skulle gerne ramme dit G-punkt.

Du kan selvfølgelig også vælge, at bruge legetøjet liggende, hvor du så kan styre bevægelserne med hånden. Eller tag Rocks Off 80mm-eren ud, og stimuler din klitoris med pin-point vibrationer.

Da materialet minder om silikone, er det også ret skrid-sikkert, så der skulle ikke være fare for, at glide rundt på den. Det anbefales, at du anvender en vandbaseret glidecreme sammen med den.

Hvis bare du sørger for, at skrue låget på bullet-vibratoren ordentligt på, og sætte den godt fast i sleevet, er Rocks Off Rock Chick vandfast, så tag den endelig med i badet.

Rengøring af Rocks Off Rock Chick

Rengøringen forgår super nemt. Tag bullet-vibratoren ud, og rengør de to komponenter hver for sig, så du er sikker på, at du kommer rundt i alle krogene. Men derudover er den jo vandtæt, så lunkent vand og intimsæbe og/eller en god rengøringsspray til sexlegetøj. Lad begge dele tørre separat, inden du sætter vibratoren tilbage i sleevet.

Herefter opbevarer du Rocks Off Rock Chick sikkert mod støv, fugt og snavs. Jeg har bare min i en hjemmesyet satin-pose, da det lige var hvad jeg kunne finde. Man kan selvfølgelig også bare bruge æsken den kom i, personligt synes jeg bare den er lidt for afslørende, og desuden lidt upraktisk.

Min mening om Rocks Off Rock Chick

Jeg selv er rimeligt begejstret for Rocks Off Rock Chick. Den passer min udformning ”dernede” ret godt, og får ramt alle de rigtige steder. Jeg har før rost Rocks Off 80mm bullet-vibratoren, og her gør den også jobbet helt godt. Især i klitorisdelen, hvor den også sidder lige inde bag. Dog kunne jeg ikke mærke den ret tydeligt i den del der sad inde i mig. Jeg gætter på, at vibrationerne har skulle ”vandre” for langt, og at materialet måske er lidt for tykt.

Rocks Off Rock Chick illustration

Rillerne på klitorisdelen gør virkelig noget godt for mig. Jeg er jo generelt mest til en bred stimulering, og med lidt god vandbaseret glidecreme og de rigtige bevægelser, er det lige præcis det jeg får.

Jeg elsker, at materialet er så fleksibelt. Det gør, at man ikke føler et ubehageligt og hårdt pres, men nærmere sådan et kropstilpasset tryk, hvis man kan sige det sådan.

Men noget man bør være opmærksom på ved dette produkt er, at hvis ikke det passer til din krop, så får du næppe noget ud af det. Når det er beregnet til, at bruges håndfrit, er det begrænset hvor meget du selv kan tilpasse, i forhold til hvor meget af dildoen der skal være oppe i dig, og det er heller ikke sikkert den udvendige del overhovedet rammer din klitoris. Jeg må altså siges at have været heldig, men jeg har efterhånden også en ret god idé om, hvilke størrelser og udformninger der passer mig. Derfor vil jeg heller ikke anbefale Rocks Off Rock Chick til en nybegynder inden for sexlegetøj. Til gengæld, så koster Rocks Off Rock Chick ikke synderligt meget, så man kan selvfølgelig også bare tage chancen.

Rocks Off Rock Chick er ikke super avanceret, og faktisk meget simpelt udtænkt. Det er noget jeg personligt rigtig godt kan lide, men ikke alle får noget ud af det. Man skal desuden kunne lide, at gøre lidt af arbejdet selv, i form af at bruge kroppen. Jeg elsker det, og kan faktisk godt have lidt svært ved, bare at ligge flad som en søstjerne og modtage stimulering, men igen er det en meget individuel ting.

Og ja. Udseendet bliver jeg nok aldrig fan af. Funktionelt (i mit tilfælde) er det helt sikkert, og jeg har da også vænnet mig lidt mere til den klo-agtige udformning. Nogen gange må man jo altså bare acceptere, at det lige præcis er den form, der giver en de bedste orgasmer, og så længe det ikke er den knaldrøde version jeg har liggende, men den lidt mere diskrete og feminine pink, er udseendet noget jeg sagtens kan abstrahere fra.

Alt i alt, så synes jeg altså, at Rocks Off Rock Chick er et virkelig spændende sexlegetøj, og jeg synes helt klart den er et forsøg værd, hvis du har en idé om, at den vil passe dig i målene. Men med et produkt der er så unikt er det klart, at det ikke er alle det vil fungere for, og derfor synes jeg, at man skal lære sig selv og sit G-punkt godt at kende, før man anskaffer Rocks Off Rock Chick.

Fordele og ulemper ved Rocks Off Rock Chick

Fordele

  • Nytænkende og unik.
  • Lækkert og meget fleksibelt materiale.
  • Håndfri.
  • Fair pris.
  • RO-80mm bullet-vibrator medfølger.
  • God tekstur på den eksterne del.

Ulemper

  • Om den fungerer for dig, afhænger helt af din udformning.
  • Ikke så stærke vibrationer i dildo-delen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *