Rocks Off 120mm

Rocks Off 120mm

Som jeg tidligere har skrevet, anskaffede jeg for lidt tid tilbage, to bullet-vibratorer. Den ene – Rocks Off 80mm – har jeg anmeldt, og som lovet kommer her et review af den anden model jeg købte, nemlig Rocks Off 120mm i den sølv-farvede udgave.

Indtil videre, har jeg været overordentligt glad for mine bullet-vibratorer, og nyder virkelig simpliciteten i den type sexlegetøj. De er super anvendelige, da man kan være heldig, at de passer ind i andre typer sexlegetøj, bruges eksternt på klitoris, og er virkelig nemme, at anvende samtidig med andet legetøj. Grunden til, at jeg så anskaffede mig to sidst var, at de dels ikke kostede særligt meget, men stadig havde fået temmelig gode anmeldelser, og at det kunne være meget rart med lidt variation. Tanken var, at Rocks Off 120mm måske var lidt kraftigere, større og desuden har flere valgmuligheder, så syntes godt det kunne betale sig.

Bullet-vibratorer har desuden den fordel, at de er rigtig gode til nybegyndere. Jeg selv er tosset med klitorisstimulering, og får derfor stadig meget ud af disse små apparater. Men for en nybegynder er fordelen også, at de ikke er så voldsomme, meget diskrete og så koster de som regel ikke alverden.

Da jeg tit og ofte er på farten, er en bullet-vibrator simpelthen så nem lige at smutte i håndtasken, hvis nu behovet pludselig skulle opstå. Kort sagt, hammer smart, og en ting jeg simpelthen ikke synes man kan få nok af.

Min bedre halvdel er i øvrigt også ret glad for denne type legetøj, for det er ret nemt at inddrage dem i sengen, uden det bliver skrumlet og akavet, og uden den der pinlige pause hvor man lige er nødt til, at få tjek på indstillingerne. Dvs. mere tid til, at koncentrere sig om hinanden.

Det bør også lige nævnes, at Rocks Off 120mm mm har vundet op til flere tests. Nemlig både på side6 og ekstrabladet.dk, hvor den vinder for, at være den bedste klitorisvibrator. Derudover får den generelt også virkelig fine anmeldelser rundt omkring på nettet. Så det er nok ikke helt tilfældigt, at denne model (sammen med flere andre bullets fra Rocks Off), er blandt de mest populære blandt kvinder.

Pakken med Rocks Off 120mm ankommer

Leveringen af mine to nye bullet-vibratorer var som altid super diskret, og uden nogen problemer.

Rocks Off 120mm mm ankom i en lille æske med et vindue i, så man kunne se, at det var det rigtige produkt man havde modtaget. Æsken fungerer fint til opbevaring, men derudover siger den mig ikke så meget. Den er ret afslørende for indholdet, hvor jeg jo foretrækker en mere diskret og luksuriøs opbevaring, men til gengæld medfulgte der med min også en lille satinpose til opbevaring.

Derudover finder du i æsken blot selve vibratoren. Denne er lavet i ABS-plast der gør den helt hård og rigid, men som stadig giver en helt glat og behagelig overflade. Desuden er den fri for phthalater så den er sikker at bruge, og du kan anvende lige den glidecreme du ønsker, da vibratoren ikke indeholder silikone. På siden er ”indgraveret” Rocks Off’s logo. Dette er der lidt delte meninger om, da nogle synes det føles ubehageligt, det kan besvære rengøringen en smule, men samtidig kan det også gøre det nemmere, at holde fast på den glatte vibrator – især når man også bruger glidecreme.

Størrelsen af Rocks Off 120mm mm er i længden, som navnet antyder, 12 cm og i diameter 2,5 cm, så det er altså en ret god mellemstørrelse for en bullet-vibrator.

Der er allerede sat batterier i vibratoren når du får den, og så er det jo bare om, at komme i gang med løjerne.

Anvendelse af Rocks Off 120mm

Noget af det rigtig fede ved bullet-vibratorer er, at de er super nemme at bruge, hvilket også gælder Rocks Off 120mm. Første gang du vil bruge den, skal du lige skrue hætten i bunden af, og fjerne det lille stykke papir der ligger for, at forhindre vibratoren i, at gå i gang inden du overhovedet har modtaget den. Denne bullet-vibrator bruger 2 x AAA-batterier hvilket virkelig er en fordel, da det er en type batterier der er til at finde, når de medfølgende batterier er løbet tør. Jeg plejer altid at købe et rimeligt lager til mit batteridrevne sexlegetøj, så jeg ikke skal ud og nappe dem fra husets fjernbetjeninger og røgalarmer.

Herefter sætter du hætten fast igen. Der er to markeringer på vibratoren, en på ”skaftet” og en på hætten. Disse to markeringer skal være ud fra hinanden når de er skruet sammen, og så skulle den gerne være lukket forsvarligt (dette er især vigtigt når du har den med i bad).

Så trykker du bare på knappen i enden, og vibratoren sætter i gang. Trykker du med korte tryk, kommer du igennem vibratorens 10 forskellige indstillinger. 3 af dem er konstante vibrationer med varierende styrke, og de 7 sidste er diverse mønstre.

For at slukke for vibratoren, holder du blot knappen nede. Nemmere bliver det simpelthen ikke.

Rengøring af Rocks Off 120mm

Rengøringen af Rocks Off 120mm mm er temmelig nemt overstået. Den er som nævnt 100 % vandtæt, så du giver den bare en ordentlig tur med varmt vand og intimsæbe/en god rengøringsspray. Sørg dog lige for, at være opmærksom på logoet, hvor der altså godt kan sætte sig nogle ting og sager fast. Tør den grundigt, og opbevar den i enten opbevaringsposen eller den æske du fik den i.

Min mening om Rocks Off 120mm

Overordnet set, så er jeg temmelig godt tilfreds med denne lille sag.

Først og fremmest, så er jeg ret imponeret over, at en så lille vibrator alligevel har så meget kraft i sig. Det er klart, at den ikke er lige så kraftig som f.eks. en Magic Wand, men til mit behov vibrerer den altså helt fint. Personligt synes jeg ofte det skifter meget, hvor kraftige vibrationer jeg er til. Nogen gange kan Rocks Off 120mm mm slet ikke klare sagerne, og jeg må have gang i et kraftigere legetøj, men ofte passer det mig helt fint. Det er jo netop også ideen med, at have så mange vibratorer – at kunne variere efter skiftende behov. I forhold til størrelsen, så synes jeg altså Rocks Off 120mm mm klarer sig ret imponerende på det punkt.

Størrelsen passer mig også ret fint. Jeg har selv ret små hænder, så jeg har egentlig ikke noget problem med, at holde på Rocks Off 80mm, men kæresten kunne godt synes, at det blev lidt svært. Og her passer Rocks Off 120mm altså lidt bedre. Desuden har den også en ret god størrelse i forhold til, at bruge den en smule internt. Den er på absolut ingen måde fleksibelt, så jeg ville nok ikke bruge den til decideret penetration, men kan nu meget godt lide, at den kan føres lidt frem og tilbage.

Rocks Off 120mm liggende

Nogle bullet-vibratorer kan godt blive så store, at de er besværlige at håndtere sammen med andet sexlegetøj, men der har Rocks Off 120mm altså faktisk en ret fin mellemstørrelse. Hverken så stor, at den er kluntet, eller så lille at den ikke er til at holde fast på.

Udformningen passer ret fint i forhold til, at kunne variere mellem pin point-stimulering af klitoris med spidsen, og lidt mere indirekte stimulering med siderne. Motoren sidder yderst på vibratoren, hvilket gør den ret intens, og du undgår også for voldsomme vibrationer i hænderne.

Og så er den vandtæt. Jamen, behøver jeg sige mere – det elsker jeg simpelthen når sexlegetøj er.

Selvom jeg oftest har det bedst med, at bruge konstante vibrationer til klitorisstimulering, så synes jeg egentlig det er meget rart, at have muligheden for, at variere lidt med Rocks Off 120mm. Så den funktion tæller helt klart også som et plus.

På den negative side må jeg indrømme, at det jo ikke er den kraftigste vibrator i mands minde. Så hvis du er en såkaldt Power Queen, så er denne nok ikke lige sagen. Men har du det fint med bare moderate styrker, eller er nybegynder/har en sensitiv klitoris, er Rocks Off 120mm et rigtig godt sted at starte.

Logoet har jeg lidt et blandet forhold til. Normalt foretrækker jeg, at mit sexlegetøj er helt uden sømme, men det gør altså en bullet-vibrator lidt nemmere at holde på, når der er lidt friktion mellem legetøj og hænder. Til gengæld gør logoet det en smule mere besværligt at holde vibratoren ren. Men da den – heldigvis – er vandtæt, skulle det nu nok kunne lade sig gøre.

Og nej, så er det jo heller ikke det mest avancerede legetøj det her. Men nogen gange, så synes jeg det kan være rigtig rart med noget simpelt, der bare gør hvad det er udtænkt til, nemlig at vibrere og stimulere klitoris.

Fordele og ulemper ved Rocks Off 120mm

Fordele

  • Lille og diskret design.
  • Kraftige vibrationer i forhold til størrelsen.
  • Gode anmeldelser verden over.
  • Billig.
  • Simpel at anvende med en enkelt knap.
  • God under sex med partner.
  • 10 forskellige indstillingsmuligheder
  • Bruger AAA-batterier, der er relativt nemme at få fat i.

Ulemper

  • Batteri-drevet (som regel er opladelige vibratorer at foretrække).
  • Ikke kraftige nok vibrationer til ”Power Queens”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *