OhMiBod LoveLife Adventure

OhMiBod LoveLife Adventure

Snart skal jeg på en lille forretningsrejse, denne gang i hele 14 dage! Og når man skal væk hjemmefra i så lang tid, er det klart, at man er nødt til, at lave lidt gode sager med på turen.

Så i sidste uge besluttede jeg mig altså for, at jeg skulle have et nyt legetøj kun til mig, og meget gerne noget der ikke lignede noget jeg havde i forvejen. Klitorisvibratorer har jeg jo en hel del af efterhånden, og almindelige dildoer løber jeg heller ikke lige tør for foreløbigt. Vi har ikke så meget til anal stimulering, men det har jeg efterhånden erfaret, at jeg får allermest ud af, når kæresten er med i legen. Jeg kunne altså kort sagt ikke rigtig finde ud af, hvad det helt præcist var, at jeg manglede.

Dette blev til et ret stort diskussionsemne, da jeg en aften sad med nogle af mine allerældste veninder over drinks og tapas. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og der er ikke rigtig noget emne der er for intimt til, at det ikke kan diskuteres over en sjat alkohol. Derfor ender det også ofte med, at samtalen drejer sig over på de lidt mere kinky historier. Det er altså også meget rart, at kunne udveksle meninger om sexlegetøj med andre kvinder. Jeg kan jo altid diskutere det med kæresten, men han ved jo ikke hvordan det føles på mig. Ikke at mine veninder gør det 100% men da vi jo alle er kvinder, har vi da i det mindste nogenlunde det samme udgangspunkt.

På den måde kan man opdage nye stillinger, typer af legetøj og andre kreative idéer til dobbeltsengen, som man måske ikke lige selv havde tænkt over i første omgang, og derfor var det altså oplagt, at jeg tog snakken om hvad mit næste legetøj skulle være, med dem.

Der var mange interessante bud, men alle var bare lidt noget jeg enten ikke kunne overskue, eller som jeg havde noget der mindede om i forvejen. Det er selvfølgelig også rart at have flere af samme type – variationen her kan også være enorm. Men Jeg trængte altså bare til noget helt nyt. Størrelsen var til gengæld ikke et issue i første omgang, da jeg alligevel skal af sted med en kuffert, så det behøvede ikke at være særligt egnet til at have i håndtasken.

Og så var det den ene af veninderne kom i tanke om noget, hun for lidt tid siden var faldet over på nettet, men som hun ikke lige havde haft tid til, at se nærmere på: Love Life Adventure fra OhMiBod.

OhMiBod LoveLife Adventure er en form for triple-stimulator, forstået på den måde, at man både har en dildo oppe i sig der rammer G-punktet, en lille dims der stikker op foran og skal ramme klitoris og en anden lille dims der skal ramme omkring åbningen til anus. Så det vil sige, ikke penetrering af anus, bare stimulering lige omkring. Umiddelbart syntes jeg det lød fuldstændig fantastisk, og da jeg allerede har Love Life Cuddle, som jeg er utroligt glad for, tænkte jeg, at det kunne næsten ikke gå galt!

Der er jo også lige det med Love Life-serien, at den er så ultra tøset og pink, så det var da helt oplagt at mit nye legetøj skulle være fra den serie, når nu jeg skal afsted alene – uden mand.

Med posten

Som sædvanlig var der ingen problemer med leveringen. Det virker efterhånden lidt fjollet, at pointere det hver gang, men det er altså bare virkelig vigtigt, så nu siger jeg det, bare for en god ordens skyld.

Og så kommer vi til de gode sager. Først og fremmest er der jo æsken. Og den er, ligesom med min OhMiBod LoveLife Cuddle, helt vildt tøset. Og pink. Og simpelthen skøn. Selvom jeg normalt ikke er til den slags generelt, så kan mit pigehjerte simpelthen ikke lade være med at hvine lidt af fryd. Den yderste æske er pink, og med et hul formet som legetøjet, så man kan se ind til næste æske. Og næste æske er så hvid, med et ternet mønster af pink blomster. Jamen, halleluja, hvor bliver det bare ikke mere tøset end det! Og den inderste æske er i øvrigt super fin som opbevaring.

Udover selve legetøjet får du en manual, en USB-oplader og en fin opbevaringspose i satin med i købet.

OhMiBod LoveLife Adventure

OhMiBod Love Life Adventure er som tidligere nævnt udformet med tre motorer – en i hver ”enhed”. Den ene til stimulering bagtil, den andet til klitoris, og den tredje i midten til penetrering. Dildoen i midten er en anelse kurvet, så den kan ramme G-punktet. Under alt dette er der så naturligvis også et håndtag, hvor du i bunden indsætter opladeren, og på siden finder knapperne til, at styre vibratoren med.

Håndtaget er lavet i hvid ABS-plast og resten er lavet af mat, blød, pink silikone, der er sikker at bruge på kroppen. Legetøjet er altså fri for phthalater og latex.

Anvendelse af OhMiBod LoveLife Adventure

Først og fremmest skal OhMiBod LoveLife Adventure lades op. Dette gør du ved at indsætte opladeren, og så enten tilslutte den computeren, eller sætte den til ind adapter der kan gå i stikkontakten. Så skal den lade op i ca. 2,5 time, og herefter skulle der være op til 2 timers leg, afhængigt af hvilken indstilling du har vibratoren kørende på.

Og så er det ellers at komme i gang. På knappen med bølge-tegnet på tænder og slukker du, ved at holde den inde i 3-4 sekunder. Denne bruger du så også til, at gå igennem de 7 forskellige vibrationsmønstre. På + og – knapperne kan du så vælge styrken af vibrationerne. Der er 6 forskellige styrker, så det betyder altså, at der er 42 forskellige måder at indstille vibratoren på, så det burde være muligt, at finde en indstilling der passer dig.

Mønstrene i vibrationerne er:

  • konstant vibration
  • pulserende
  • hurtig pulserende
  • vekslen mellem konstant og hurtig pulserende
  • vekslen mellem pulserende og hurtigt pulserende
  • Vekslen mellem hurtig pulserende, pulserende og kontant
  • Vekslen mellem hurtig pulserende, konstant og super hurtig pulserende

Umiddelbart virker det nemmest (afhænger nok af anatomi), at vælge at stimulere enten klitoris eller anus samtidig med penetreringen, men der er ikke andet for, end at prøve sig frem med de mange forskellige indstillinger, og så ellers finde ud af hvilke, og hvad for nogle stillinger, der fungerer bedst for en selv.

Rengøring af OhMiBod LoveLife Adventure

OhMiBod LoveLife Adventure er ikke decideret vandtæt, men tåler kun stænk, så dels må den ikke komme med i badet, dels skal du også være ekstra forsigtig når du gør den ren. Som altid er det virkelig vigtigt med hygiejnen, så tag dig god tid. Brug en våd klud og en rengøringsspray, og tør godt efter. Desuden er det afgørende, at rengøringssprayen er vandbaseret – ellers risikerer du at ødelægge materialet, og det ville være synd.

Da den delvist er lavet af silikone, skal du sørge for, at opbevare den sikkert fra støv og fnug. Den slags har det nemlig med rigtig gerne at ville sidde fast på silikone, og der er ikke rigtig andet at gøre ved det, end at opbevare sagerne ordentligt. Men så er det jo godt, at der både medfølger en fin lille pose og en god æske til formålet.

Min mening om OhMiBod LoveLife Adventure

Umiddelbart er jeg super glad for min OhMiBod LoveLife Adventure. At det så delvist hænger sammen med hvordan jeg lige selv ser ud dernede, skal jeg ikke kunne afvise. Men vi starter med det positive:

Først og fremmest, så er det virkeligt nogle kraftige vibrationer. Der er virkeligt mulighed for, at sætte fart på, men kan på det punkt også snildt anvendes af en nybegynder, der måske hellere vil starte i de små. Da der sidder en motor i hver del, er vibrationerne også meget tydelige alle steder.

Derudover passer udformningen rigtig godt til mig. Dog kan jeg ikke bruge alle tre dele på en gang, da det vil kræve at jeg presser G-punktsvibratoren så langt op, at jeg dels ikke rammer punktet længere, og at det faktisk også bliver lidt ubehageligt. Så jeg nøjes altså med, at stimulere en del ad gangen, men dette fungerer nu altså også ganske udmærket. Jeg er tilsyneladende skruet sammen sådan, at når den midterste del rammer G-punktet, så rammer den forreste lige præcis min klitoris, og så spiller det altså!

Desuden er silikonen jo bare super lækker og blød, og det forbliver nok bare mit ynglingsmateriale til sexlegetøj.

Og så til det negative:

Jeg er ret overbevist om, at det kræver, at legetøjet passer til din anatomi. Sidder din klitoris lidt højere oppe end min, kan det måske godt blive svært, at få tingene til at passe. Desuden, så går plastikken fra håndtaget hele vejen op i skaftet af dildoen, hvilket altså betyder, at det hele bliver ret rigidt – noget der kan gøre det endnu sværere, at få det hele til, at spille sammen. Derudover er jeg heller ikke helt glad for, at det tager 3-4 sekunder at slukke for bæstet. Især når jeg skal have den med uden for hjemmet. Hvis der pludselig kommer nogen og banker på, eller hvis den (7, 9, 13) skulle gå i gang af sig selv i tasken, er det virkelig vigtigt for mig, at kunne slukke mit legetøj meget hurtigt. At den ikke er vandtæt siger sig selv, at jeg ikke er så glad for. Jeg vil helst kunne rengøre mit legetøj hurtigt og effektivt, og da også gerne kunne have det med i bad.

Og så er der lige en sidste ting, der irriterer mig en lille smule. Der er tre motorer, men de styres alle sammen med samme knapper. Det betyder altså, at hvis du vil have super intense vibrationer indvendigt, så får du det altså også på klitoris. Eller bagi. Og med samme mønster. Og det synes jeg altså er en kende ærgerligt, da der virkelig er stor forskel på hvad jeg synes der er lækkert de forskellige steder. På den anden side – hvis man skulle til, at forholde sig til 3 forskellige knap-systemer, ville det alligevel bare blive for besværligt til, at man orkede det.

Men alt i alt, så er jeg altså virkelig glad for min OhMiBod LoveLife Adventure, for selvom den klart har sine fejl, så er tanken super god, og jeg står stadig nogle virkeligt imponerende orgasmer ud af den. Så den vil jeg glæde mig til, at have med på rejse.

Fordele og ulemper OhMiBod LoveLife Adventure

Fordele

  • Nytænkende og med hele 3 motorer.
  • En masse forskellige variationsmuligheder.
  • God stimulering af flere steder på en gang.
  • Mulighed for kraftige (!) vibrationer.
  • Lækre og sikre materialer.
  • Nemt betjeningssystem.
  • Opbevaringsløsning medfølger.

Ulemper

  • Kræver, at din anatomi spiller sammen med formen.
  • Lidt for rigid/uflexibel.
  • Ikke vandtæt
  • De tre motorer kan ikke styres separat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *