OhMiBod BlueMotion

OhMidBod BlueMotion

Forestil dig, at du sidder til en tør og kedelig middag. Eller i biografen til en film, du egentlig ikke helt gider at se alligevel. Forestil dig så, at der pludselig kommer liv forneden. Vibrationer i trussen bliver kraftigere, mønstre mere intense og du kæmper for, at holde masken, samtidig med, at din vejrtrækning ukontrollerbart bliver hurtigere.

Min kæreste og jeg kom for et par uger siden til, at snakke om ca. samme scenarie som ovenfor. Først grinede vi lidt af det, for når hovedpersonerne i film begynder, at lege med vibratorer til at have i trussen, går det altid helt galt, og ender med, at blive sindssygt pinligt for både rollerne i filmen, og os der sidder og ser på den. Der er simpelthen ikke meget der kan få mig til at krumme tæer, som den der akavede familie-middagsscene, hvor alle om bordet stirrer mistænksomt på hovedpersonen, der fuldstændig forvirret, rødmende og tiks-plaget, forsøger at lade som om, at alt er fuldkommen normalt. Og hvor det der i virkeligheden foregår er, at et barn har fået fat i remotekontrollen til hendes vibrator, tror det er en betjening til en fjernstyret bil (eller hvad ved jeg), og nu styrer den stakkels forfærdede kvindes underliv.

Men efter vi ligesom havde fået grint færdig af det her ”worst case scenario”, kom vi til at snakke om de enormt pirrende aspekter der ville være ved, at han ville kunne styre mine lyster, mens jeg f.eks. sad i toget på vej hjem. Eller var ude og handle. Eller støvsugede, for den sags skyld. Jeg kunne enormt godt lide tanken om, at vi kunne være sammen, uden overhovedet at være det, og derefter tage lidt af den spænding med hjem i sengen. Tænk, hvis han kunne få mig til at komme, midt under arbejdet – måske endda helt uden jeg var forberedt på det. Tanken ophidsede også ham en hel del, så vi blev enige om, at det i hvert fald, var et forsøg værd. Nu gik jagten altså ind på et diskret stykke fjernstyret legetøj til den lille samling vi efterhånden er ved at opbygge.

Vi har i forvejen sexlegetøj der kan fjernstyres, men det har ikke været lavet til, at skulle kunne bæres under tøjet. Lyden er simpelthen for høj, og det er desuden jo vigtigt, at man kan holde ud at gå rundt med det. Vi ledte altså efter en vibrator, der specifikt var udviklet til formålet. Og det var her vi stødte på OhMiBod BlueMotion.

OhMiBod BlueMotion er en klitorisvibrator, der kan kontrolleres via en App. Den er lille og tynd, og med i pakken følger et par ”one-size-fit-most” blå blondetrusser med en indbygget lomme til vibratoren. Den har desuden et godt omdømme, og var altså lige præcis hvad vi ledte efter. 1-2-3 og vi havde klikket den lille spændende sag hjem til vores lille 2-værelses kærlighedshybel.

OhMiBod BlueMotion gør sin ankomst…

Endelig ankom vores nye legetøj til vores hjem. I æsken fandt vi naturligvis den lille klitorisvibrator i pink og blå. Den så måske en kende funky ud farvemæssigt til min smag, men det kunne så sandelig have været værre! Selve designet og udformningen er nemlig stadig super stilet og diskret! Den fylder blot 9,5 cm x 4,4 cm x 1,3 cm, og man kan derfor nemt forestille sig, at have den på en tur ud, uden at man bliver generet af den, når den ikke er in action. Vibratoren er fremstillet i såkaldt ABS plast, der er helt uden phthalater. Den føles dejlig blød og glat, og er sikker at bruge mod huden, i de sarte områder – noget jeg også vægter meget højt når jeg vælger sexlegetøj.

OhMiBod BlueMotion Indpakning

Udover selve OhMiBod BlueMotion, lå der i pakken fra Voksen.dk en opbevaringspose, en USB-oplader, en manual, garantibevis og – hol på hat og briller – et par fancy blå blondetrusser, med en indbygget lomme til vibratoren, så du kan holde styr på den i buksen. Det er da helt vildt smart tænkt! Trussen er i en one-size-fit-most. Jeg selv er ikke en af de heldige der er udstyret med en twerk-bar Kardashian-mås, og var derfor lidt bange for, at trussen ville hænge nede om anklerne på mig. Heldigvis er den lavet ret lille, og med en rigtig (!) god del stretch, så den burde altså passe de fleste. Det vigtigste er vel også, at den kan holde vibratoren på plads når du er ude, og ikke at den passer 100% perfekt.

OhMiBod BlueMotion Trussen

Vær opmærksom på, at den oplader der følger med, er en USB-oplader. Hvis du ønsker at lade vibratoren op via en stikkontakt i væggen, må du altså først anskaffe dig en adapter til formålet. De fleste opladere til mobiler er dog også USB-opladere, hvor der så er fulgt en adapter til stikkontakter med, og det er lige præcis sådan en der skal bruges. Det kan altså være, at du allerede har en i forvejen.

Opsætning af OhMiBod BlueMotion

Som noget helt uventet, ankom OhMiBod Bluemotion opladet! Så var det altså bare, at komme i gang med opsætningen, og så kunne legen ellers begynde.

Vibratoren kan bruges på to forskellige måder. Enten via din telefon og Bluetooth, eller via din telefon og Wi-Fi/3G. Bluetooth-funktion er super godt egnet til, når din ”puppet-master” og du er i samme rum, eller i hvert fald ikke mere end 8 meter fra hinanden. Via den gratis App, kan man efter opsætningen, styre vibrationerne i den lille trusse-maskine. Opsætningen er super nem:

  1. Download App’en OhMiBod Remote i App Store eller Google Play, og følg instruktionerne.
  2. Opret forbindelse mellem de to enheder (telefonen og vibratoren).
  3. Hvis den beder om en sikkerhedskode til vibratoren, er denne 0000.
  4. I App’en vil det lille hjerte skifte til blå, hvilket indikerer, at din telefon og vibrator nu er ”parret”.

Skulle det ske, at dig og den person der skal styre vibratoren er langt væk fra hinanden, har man også muligheden for, at bruge Wi-Fi funktionen. Dette kræver dog, at han/hun der skal styre vibratoren, gør et tilkøb i App’en for omkring 5$. Efter dette er gjort, sættes hele herligheden op som følger:

  1. Først og fremmest, skal både du og din partner have en Google+ konto, og have en cirkel hvor i begge indgår. Hvis der er flere der skal have adgang til vibratoren, er det faktisk også muligt – bare tilføj flere til Google+ cirklen.
  2. Log in på din Google-konto via App’en OhMiBod Remote (via den telefon der skal fungere som remote), og tilføj den cirkel du og din partner er i. Herinde vil det også være en funktion du kan krydse af, hvor der står ”Only You”, hvorved du sikre, at den her aktivitet forbliver privat.
  3. Den telefon der IKKE skal agere fjernbetjening, skal nu forbindes til vibratoren via Bluetooth. Herefter kan ”fjernbetjeningstelefonen” agere med App’en på den telefon der er koblet til vibratoren, og på den måde, kan vibratoren nu styres på tværs af landegrænser.
  4. Når i skal starte en ny leg, kræver det naturligvis, at man lige sender en ansøgning via App’en, der skal godkendes før forbindelsen oprettes.

Da hverken min kæreste eller jeg har erfaring med Google-konto og OhMiBod, tog denne her proces altså en god del tid, og jeg vil derfor råde dig til, at have lidt tålmodighed, når det kommer til opsætningen af legetøjet – det kan drille en smule. Men når først det er ordnet, er det let som ingenting.

Vibrerende trusser in action…

Efter kæresten og jeg omsider havde fået sat det hele til at spille sammen, var det faktisk bare, at komme i gang med, at lege. OhMiBod har nogle ret vilde og sjove funktioner, så vi blev enige om, at være sammen første gang vi skulle afprøve det.

App’en giver dig mulighed for, at lege med vibratoren gennem 5 forskellige funktioner. Disse fortjener vist alle et forklaringsafsnit for sig selv, da vi her er ude i noget virkelig kreativt og nyt:

OhMiBod BlueMotion Rhythm program

Rhythm-programmet:

Denne indstilling er egentlig rimeligt ligetil, og minder meget om funktioner i andre former for sexlegetøj med vibrator. Som navnet lidt siger det, afspiller den rytmer, eller mønstre om man vil. Her kan du vælge imellem 4 forskellige forudindstillede mønstre, og hjertet på skærmen blinker i takt med rytmen. Du skifter mellem de forskellige rytmer ved, at ’swipe’ til højre eller venstre på skærmen.

OhMiBod BlueMotion Touch me program

Touch-programmet:

Med denne funktion får du muligheden for, at lave dine helt egne vibrationsmønstre. Dette gør du ganske enkelt ved, at tegne mønstre med fingrene på skærmen af din Smart Phone. Hvis du vil, kan du gemme mønstrene til senere brug.

OhMiBod BlueMotion Tap me program

Tap-programmet:

I Tap-funktionen indspiller du din egen vibrationsrytme ved at trykke med fingeren på Smart Phone skærmen, i den rytme du ønsker. Herefter afspilles den i vibratoren. Det er altså lidt samme princip som i touch-funktionen, men her mere baseret på rytme, end på glidende mønstre.

OhMiBod BlueMotion Wave me program

Wave-programmet:

Denne funktion giver dig mulighed for, at styre vibratoren ved at vippe din Smart Phone. Vipper du den bagover, øges intensiteten af vibrationer, og omvendt den anden vej. I dette program, er det desuden muligt at låse sig fast på en bestemt styrke, så du ikke behøver at holde den i den samme vinkel i lang tid ad gangen.

OhMiBod BlueMotion Speak to me program

Voice-programmet:

Denne her er virkeligt sjov! Som overskriften antyder, kan du her optage lydfiler på helt op til 1 minut, som derefter ”oversættes” til vibrationer. Du kan altså med denne funktion blive direkte fysisk stimuleret, af en sød eller fræk besked som din partner indtaler. Eller få en orgasme til oplæsning af indkøbslisten, for den sags skyld!

Mens du og din partner leger med OhMiBod BlueMotion, kan i naturligvis have kontakt med hinanden imens, direkte via App’en. Den har nemlig en super nem chat-funktion, hvor alt i skal gøre er, at trykke på taleboblen i hjørnet, og så åbner chatten. Desuden kan styrken af vibrationerne altid styres med volumenknapperne på din Smart Phone. Når vibratoren er fuldt opladt, kan den vibrere i op til 1 time.

OhMiBod BlueMotion er selvfølgelig oplagt til folk i parforhold, måske især langdistanceforhold, men mange ville måske også finde det ret så ophidsende, at finde en frisk partner på f.eks. Tinder, og på den måde blive styret af et fremmed menneske? Mulighederne er i hvert fald mange, og som det jo de fleste gange er med sexlegetøj (heldigvis), så er det altså kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan bruge det til.

Rengøring af OhMiBod BlueMotion

Da jeg ikke har kunne få nogen oplysninger omkring hvorvidt denne vibrator er vandtæt eller ej, vil jeg anbefale at du IKKE smider den ned i en balje med sæbevand (eller tager den med i bad, for den sags skyld). Når det kommer til elektronik, er det i hvert fald bedst, at være på den sikre side!

Jeg rengør derfor min med en rengøringsspray specielt udviklet til sexlegetøj. Derudover vil jeg foreslå altid at opbevare dit sexlejetøj sikkert – i dette tilfælde i den medfølgende pose – for at indgå støv, snavs og anden beskadigelse.

Min mening om OhMiBod BlueMotion

Mit personlige indtryk af OhMiBod BlueMotion er en smule blandet. Når først man lige er kommet over opsætningen, er det virkelig et sjovt stykke legetøj, og min kæreste og jeg brugte virkelig lang tid på, at udforske og prøve os frem med alle de sjove funktioner. Der er altså til mange timers sjov og spas i sådan et stykke legetøj! Det tager lidt tid at greje hvordan den fungerer bedst for en, men vejen derhen er underholdende, så det gør egentlig ikke spor.

Jeg må dog sige, at jeg blev en lille smule betænkelig, da vi første gang skulle afprøve den ude. Vi tog i det nærmeste indkøbscenter, da der både var mulighed for at ”gemme os” fra hinanden, men også have stadig en vis tryghed ved, at vi var i nærheden af hinanden, nu hvor det var første gang det skulle afprøves. Til at starte med gik det meget godt, og han kørte nogle rolige, kontinuerlige og relativt svage vibrationer på mig. Da vi var i et indkøbscenter, var støjniveauet rimeligt højt, og man kunne stort set ikke høre vibrationerne. Jeg havde det enormt fedt med, at jeg skulle lægge så meget bånd på mig selv, og jeg håbede da også lidt på, at kæresten stod et sted, hvor han kunne betragte mig ”lide”. Men så var det, at det begyndte, at gå lidt galt.

Han begyndte pludselig at skrue højere og højere op for vibrationerne, hvilket han virkelig ikke skulle have gjort. Dels blev jeg så forskrækket, at jeg kom til at hoppe en halv meter oppe i luften (jeg har nok stået lidt i min egen liderlige verden…), og dels begyndte der nu, at lyde en betydeligt højere summen fra lige under bæltestedet. Jeg følte med det samme, at folk vidste hvad der foregik, og blev altså en kende flov. Jeg måtte derfor skynde mig at afbryde signalet, finde min kæreste og forklare hvad der lige skete.

Jeg kan altså konkludere, at når du når over en vis styrke af vibrationer, så kan det altså ikke undgås, at man kan høre en relativt tydelig rumlen fra din trusse-region. Men hvis man bare holder det til svage vibrationer – hvilket i sig selv også kan være nok, nu hvor du i forvejen står i en pirrende situation – kan den snildt bruges ude i offentligheden.

Vi har desuden også haft meget glæde af OhMiBod BlueMotion, når kæresten (igen) har fået sent fri, og jeg går derhjemme og sætter aftensmaden over. Så kan han varme mig rigtig godt op til han kommer hjem, og det pirrer os begge afsindigt meget.

Vibratoren er desuden så lille, at man nemt ville kunne bruge den på sig selv, eller sammen under samleje!

Alt i alt, så synes jeg altså, at OhMiBod BlueMotion er et virkeligt underholdende produkt! Prisen er selvfølgelig ikke i den allerlaveste ende, men til gengæld er produktet i topkvalitet, og du får hvad du betaler for. Hvis der virkelig skal være gang i den for neden, vil jeg dog ikke have lyst til at tage den på i offentligheden, som den ellers er udviklet til, da det næsten ikke kan lade sig gøre, at lave et produkt der både vibrerer voldsomt, og samtidig er musestille. Men jeg giver alligevel produktet varme anbefalinger, da jeg virkelig synes, der er til mange timers god underholdning i den her vibrator.

Fordele og ulemper ved OhMiBod BlueMotion

Fordele

  • Store variationsmuligheder.
  • Personlig og kreativ.
  • God stimulering af klitoris.
  • Medfølgende trusse med lomme til vibratoren.
  • Både langdistance betjening, og Bluetooth betjening.
  • Gratis App til Bluetooth betjeningen.
  • Funktionel form og design.

Ulemper

  • Lydniveau lidt til den høje side.
  • Lidt besværlig at opsætte.
  • Sandsynligvis ikke 100% vandtæt, hvilket især vanskeliggør rengøringen en smule.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *