Liberator Flip Ramp

Liberator Flip Ramp

Et af de store problemer min kæreste og jeg har i sengen, er et problem jeg har haft med stort set alle de sexpartnere jeg har haft gennem tiden. Ofte tænker jeg faktisk ikke over det, og det skyldes sandsynligvis, at jeg indtil for nylig, ikke troede der var nogen løsning på problemet. Sagen er nemlig den, at jeg er på størrelse med en hobbit. Det er min kæreste ikke. Normalt har det altid været en fordel for mig hos fyrene, fordi jeg er så petite, at de føler de kan bære på mig, og jeg slipper også for det issue mange piger har, hvor de føler sig kluntede hvis de er højere end deres partner. Men i sengen kan det altså godt nogen gange være rigtig træls når man, på trods af tårnhøje stiletter, stadig skal løftes op i, for at kunne gøre det stående! 69’er er også lidt af en udfordring, når min stakkels kæreste må ligge fuldstændig krumbøjet, for at det overhovedet kan lade sig gøre. Selv doggy-style kan blive ret for mig, fordi mine korte ben bare ikke rigtig løfter mig højt nok op.

Men jeg har jo aldrig været højere end lige over halvanden meter, så jeg har altid bare affundet mig med, at sex nok bare skulle resultere i muskelkramper, hvis altså man skulle kaste sig ud i andet end missionæren længere tid ad gangen. Når man aldrig har prøvet andet, som man siger…

Men den anden dag, kom jeg til at tale med en veninde om problemet over et par drinks. Hun har i længere tid haft problemer med ryggen efter et grimt fald på ski, hvilket må siges at have påvirket hende og kærestens sexliv i ret høj grad. Hun kunne stort set kun ligge på ryggen, og så ellers bare tage imod. Nu er mit problem jo på ingen måde lige så alvorligt, men der var da alligevel nogle ting jeg kunne genkende fra mit eget sexliv. Hvor jeg stadig godt kan rigtig mange stillinger, på trods af mine manglende centimeter i højden, er det altså stadig ofte med stor anstrengelse, og det gik op for mig, at den konstante anspændelse gør, at jeg sandsynligvis aldrig har fået samme udbytte af visse stillinger, som folk der passer sammen i højden har haft det.

Min veninde havde heldigvis en løsning. Da hun ikke ved, om hendes ryg nogensinde bliver 100% god igen, men selvfølgelig stadig har brug for et godt og sundt sexliv med sin kæreste, har hun investeret i en ting, som jeg faktisk ikke en gang var klar over eksisterede. Nemlig en såkaldt elskovspude. Møblet hedder Liberator Flip Ramp, ligner en firkantet puf, og kan slås ud til en lang kurvet pude, der tillader dig at ligge helt perfekt i forhold til et hav af sexstillinger.

Jeg havde faktisk aldrig troet, at det var noget jeg ville anskaffe mig, men tanken om, at kunne få lov at opleve sex på en helt ny, og langt mere afslappende måde fik mig altså til, at nævne ideen for min kæreste. Først syntes han, at det lød lidt som noget kun for fysisk besværede, men da han indså hvordan også han selv bedre ville kunne slappe af under sex, gik han med til, at det var en investering der var værd at få afprøvet.

Det kan Liberator Flip Ramp

I forhold til Liberator Flip Ramp, er der ikke så meget at sige i forhold til opsætningen. Den ankommer jo altså bare som den er, som hvis du havde bestilt et hvilket som helst andet møbel på nettet. Alt hvad produktet kan, og skal kunne, er noget man selv skal lege sig frem til.

Puden – i mangel på bedre at kalde den, for den er faktisk lige så meget en puf, eller en madras – har vi købt i sort, og er fremstillet i mikrofiber og skumgummi. Fyldet/skumgummien er belagt med polyester, så du undgår at der trænger fugt ind i den. Betrækket er altså fremstillet i sort mikrofiber, og dette kan tages af og vaskes i vaskemaskinen.

Liberator Flip Ramp slået ud

Når den er foldet sammen fylder den 46 cm x 46 cm x 51 cm, og har altså form som en firkantet puf. Super diskret, og nogle ville måske endda bare have den stående fremme. Når du slår den ud får den et kurvet forløb, hvor den er højere i den ene ende. Her opnår den en længde på næsten 1 meter.

Når du vil bruge den under sex, kan du både bruge den udfoldet eller samlet, og ligge den lige hvor det skulle være: i sengen, på gulvet, på køkkenbordet, you name it. Herfra er det jo faktisk bare, at eksperimentere med forskellige stillinger og måder at bruge den på, i forhold til hvad der lige præcis passer jer bedst! Det er muligt at finde beskrivelser og ideer til sexstillinger med Flip Ramp på nettet, hvis i savner lidt inspiration til, hvordan man kan bruge den bedst.

Rengøring af Liberator Flip Ramp

Noget super smart ved denne elskovspude er, at betrækket kan tages af og vaskes. Vær dog opmærksom på, at du højst må give det ved 30 grader i vaskemaskinen!

Fordi skumgummien har en polyesteroverflade, undgår man, at puden optager en masse sved, hvilket jeg personligt synes, er rigtig godt at vide!

Mit indtryk af Liberator Flip Ramp

Jeg må virkelig indrømme, at Liberator Flip Ramp har taget mig med storm! Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville være så begejstret over noget så simpelt som en pude, men sandheden er, at den gør en verden til forskel. De fleste af os kvinder har vel også prøvet at ligge en pude under bagdelen under missionæren, og mærket forskellen der? Nogen gange, skal der bare ikke andet til end, at din krop bliver drejet ind i den rigtige position. Det kan virke helt fjollet, når jeg ellers altid er så glad for fjernstyrede gadgets med vilde vibrationer, men fan, det er jeg altså blevet!

Liberator Flip Ramp i doggy-style

Jeg er især blevet glad for, at bruge puden under missionær og doggy-style. Under missionæren er det nu en del nemmere for min kæreste at ramme mit G-punkt, og doggy-style er meget mere afslappet. Der findes virkelig ingen grænser for hvilke stillinger i kan afprøve på denne her pude, det er bare at prøve sig frem, lægge den på forskellige måder og prøve den udfoldet og samlet.

Når du ikke bruger den, er det super praktisk, at den er så diskret. Nu passer den så godt nok ikke lige ind i min indretningsstil, og har derfor fået en plads i skabet på soveværelset, men andre ville sikkert synes at den var helt fin som en lille fodskammel i stuen! Faktisk kan jeg godt selv finde på at tage den frem, hvis jeg trænger til at ligge behageligt med en god bog, og bruger den faktisk også til at tage en lur på i ny og næ. Om det bare er fordi jeg er så lille at jeg kan krølle mig sammen på den, er ikke til at sige, men behagelig, det er den altså. Desuden er den lavet i et super blødt og lækkert materiale, hvilke absolut også bare trækker op i bedømmelsen. Desuden kommer Liberator Flip Ramp også nogen gange frem, når det bare er en mig-aften, og nogle af vores andre slags sexlegetøj kommer ud af skabet. Ofte synes jeg, at jeg får mere ud af, at tilfredsstille mig selv, hvis jeg varierer den måde jeg ligger på, og der er puden jo altså også bare perfekt.

Desuden er jeg helt vild med, at puden lader folk med fysiske problemer, afprøve forskellige ting. Nogen gange glemmer jeg lidt, at et godt sexliv med sin partner ikke er en selvfølge. Mange lever i forhold, hvor den ene part f.eks. er rygskadet, eller måske sidder i en kørestol. Sex er for rigtig mange en vigtig del af, at være sammen, være fortrolige og gøre hinanden glade, men for nogen er det bare sværere end for andre, fordi man ikke nødvendigvis bare kan bevæge sig rundt som alle andre. I disse tilfælde tror jeg virkelig, at Liberator Flip Ramp kunne være en helt genial løsning!

Og for alle os der stadig kan rive hinanden rundt som det passer os, er puden bare et redskab til, at gøre sex endnu bedre, fordi du slipper for mange af de muskelspændinger der ofte følger med, når man gerne vil eksperimentere lidt.

Som i nok kan fornemme, er jeg altså ret stor fortaler for det her produkt, og mener absolut det er anbefalelsesværdigt! Dog er prisen altså en smule høj, og hvis du er single vil det måske være lidt spild af penge (afhængigt af hvor ofte der kommer sexbesøg, naturligvis ;)), men jeg er sikker på, at de fleste par ville have rigtig stor glæde af, at eje Liberator Flip Ramp. Men alt i alt, så synes jeg den er alle pengene værd!

Fordele og ulemper ved Liberator Flip Ramp

Fordele

  • Helt nye oplevelser af diverse sexstillinger.
  • Færre muskelspændinger og større nydelse.
  • Aftageligt betræk der kan vaskes i maskine (husk: kun 30 grader).
  • Især god hvis du og din partner har stor højdeforskel, eller har f.eks. rygskader.
  • Diskret design.
  • Kan bruges både udfoldet og sammenklappet.
  • Gode anmeldelser på diverse websites.

Ulemper

  • En smule dyr.
  • Hvis ikke du vil have den stående fremme, fylder den godt i skabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *