Je Joue Ami

Je Joue Ami

I dag vil jeg fortælle om noget, der faktisk slet ikke er et sexlegetøj i ordets oprindelige forstand. Det er et værktøj, der ikke bare kan forbedre dit sexliv MARKANT, men faktisk også er et værktøj som alle kvinder, efter min mening, burde eje! I dag handler det nemlig om bækkenbundskugler, og om hvordan de – helt seriøst – kan ændre dit liv!

Vi kvinder har vel alle hørt udtrykket ”knibeøvelser”. Jeg er da i hvert fald stødt på det, både i forhold til lændeproblemer, støtte under sangundervisning (den slags gjorde jeg mig meget i da jeg var yngre), og mest af alt hører vi nok om det, i forhold til gravide under fødselsforberedelse. Mange af os ved godt, at det er noget man anbefaler alle at lave, men jeg tror ikke vi er ret mange der faktisk gør det, med mindre vi er gravide. Jeg synes det er helt vildt svært at huske, i modsætning til anden muskeltræning, for det er jo ikke fordi vi render rundt og flexer vores bækkenbundsmuskler, eller forbinder bækkenbundstræningen med øget sundhed. Og det er altså lidt en dum opfattelse! Mange af os ved faktisk slet ikke, hvad det kan gøre for os, at have en god og stærk bækkenbund. Derfor går dette indlæg ud til alle kvinder, i alle aldre og med alle lyster og behov!

Bækkenbunden består af en gruppe muskler, som vi bruger til, at lukke sammen for neden. Det er især den muskel der hedder pubococcygeus, eller PC musklen, som den mere almindeligt kaldes, der er i spil. Det er en muskel der går hele vejen fra dit haleben og frem til skambenet foran, og spiller derfor også ind når det kommer til sammentrækningen af diverse huller ”dernede”. Hos kvinder er de her muskler større end hos mænd, men de bliver også udsat for en meget større belastning, f.eks. under graviditet. Desuden spiller de en kæmpe rolle når det kommer til følsomheden under sex, og desuden vores evne til at holde os. Det er en muskelgruppe vi ikke kan se, men den er altså stadig super vigtig at træne. Her følger 3 af de vigtigste årsager til, at en god og trænet bækkenbund er et totalt hit.

Derfor skal du træne din bækkenbund

  1. Det er meget normalt, at bækkenbunden bliver svagere med alderen, især hvis du har født. Dette resulterer i, at mange kan have svært ved, at holde på vandet, og derfor kommer lidt at dryppe engang imellem. Det er super ærgerligt, og for de fleste rigtig ydmygende. En trænet bækkenbund afhjælper problemet!
  2. Der ligger rigtig meget pres på disse muskler under graviditet, fordi foster og alt hvad der hertil følger, presser lige ned på bækkenbunden. Hvis man har en meget slap bækkenbund risikerer man, at man forstrækker musklerne der indgår under fødslen, eller hvis det er rigtig slemt, kan de blive revet over. Som om det ikke skulle gøre ondt nok i forvejen, at presse et helt barn ud… Bækkenbundstræning er altså et must under graviditet.
  3. Og nu til den sjove del! Mange kvinder har nemlig svært ved, at få nok nydelse ud af sex, når det kommer til intern stimulering. Klitoris fejler ingenting, men de har svært ved, at føle nogen fest oppe i dem. Er din bækkenbund for stram, risikerer du smerter under sex, fordi du føles for stram og øm ”deroppe”. Det er virkelig ærgerligt, og mange er ikke klar over, hvorfor det er sådan. Sådan havde jeg det i hvert fald førhen, og jeg var overbevist om, at det bare var sådan jeg var skruet sammen, og at jeg ikke kunne gøre noget ved det.

Hjælpen er nær!

Nu har jeg vist fået slået fast, hvorfor vi kvinder skal komme op ad stolen, og træne vores bækkenmuskler! Så er problemet bare hvordan. Mange kvinder tror, at knibeøvelser bare er at klemme ballerne sammen et par gange om dagen, og så står den ellers på skedeorgasmer galore. Umiddelbart, medmindre du er vildt dygtig til knibeøvelser, svarer det lidt til, at træne din biceps uden vægte. Det får man jo altså ikke meget stærkere muller af. Mange ved heller ikke rigtig hvornår det er bækkenbundsmusklerne de bruger, og det er ved gud også svært!

Det betyder, at mange tror de gør det rigtigt, når de spænder i lår og mave. Derfor er det altså helt genialt, at bruge såkaldte bækkenbundskugler! Kort sagt, er det en kugle (eller anden form) med en snor, som du sætter op (ligesom en tampon, bare ikke helt så højt op!), og så gælder det ellers bare om, at få den til at blive siddende! Super nemt, og det sikrer, at det er de rigtige sex-muskler du træner, plus at du får belastning på, ligesom når du træner muskler ellers!

Sådan nogle kugler syntes jeg i høj grad jeg manglede, netop fordi jeg har haft problemer med følsomheden under sex, og så kan jeg jo lige så godt være på forkant, i tilfælde af, at jeg en dag skulle gå hen og få lyst til babyproduktion.

Jeg begyndte derfor, at undersøge markedet for sådan nogen bækkenbundskugler, og her gjorde Je Joue Ami sig i høj grad bemærket. Dels får de super gode anmeldelser, men derudover får du også muligheden for, at forbedre din træning, da de kommer i et sæt af 3, med hver deres vægt og form. Det er virkelig en fordel, for hvis du kun har en let, der er så stor at den nemt sidder fast, får du hurtigt ikke ret meget mere ud af din træning – fuldstændig ligesom med al anden muskeltræning! Jeg skyndte mig derfor at bestille Je Joue Ami hjem, så jeg hurtigt kunne komme i gang med, at fyrre op for en masse træning og nogle bedre orgasmer!

Kæresten grinede først helt vildt ad mig, for han havde da aldrig nogensinde hørt om træningsvægte til underlivet, og havde ikke den fjerneste anelse om, hvad det kunne gøre for mig. Så jeg måtte lige sætte ham ind i sagerne først, før han gik med til, at smide lidt penge i projektet også.

Ankomst af mine underlivsvægte

Je Joue Ami ankom super diskret, i en fin lille æske med plads til alle tre kugler. Eller, det er faktisk kun Ami 1 der er kugleformet, de to andre er mere kurvede. Hvorfor det er smart, kommer jeg tilbage til senere.

Je Joue Ami kassen

Kuglerne er lavet i 100% medicinsk silikone og ABS-plast, og er altså helt sikre at bruge. Desuden er de alle vandtætte. Derudover medfølger der også en manual, hvilket er rigtig godt i forhold til, hvordan du bedst muligt træner med dem – det giver jo ikke nødvendigvis sig selv i dette tilfælde!

Je Joue Ami 1

Ami 1:

Dette er begynderkuglen. Den er, som antydet, kugleformet og den letteste af de tre. Desuden er det også den største, da det gør den meget nemmere, at have siddende. Den har en diameter på 3,7 cm og vejer 47 gram.

Je Joue Ami 2

Ami 2:

Når du er blevet lidt mere øvet, kan du gå i gang med 2’eren. Den har en mere kurvet form, er lidt mindre i omkreds end nummer 1 og er også tungere. Dette gør den sværere at holde oppe. Diameteren er 3,2 cm og den vejer 78 gram.

Je Joue Ami 3

Ami 3:

Dette er den sværeste af de tre bækkenbundskugler. Den har samme udformning som nr. 2, men er endnu en gang mindre, og også tungere. Her får du altså din sag for, når den skal holdes fast oppe i underlivet! Diameteren er her 2,7 cm og den vejer 106 gram.

I enden af hver Ami, sidder der en snor, så de er altså lige så nemme at få ud, som det er at få dem i.

Sådan anvender du Je Joue Ami

Je Joue Ami alle tre kugler

Måden du bruger disse vægte på, er simpelthen bare ved at stikke dem op. Jeg vil foreslå, at du bruger lidt glidecreme, dels for udfordringens skyld, fordi de lidt nemmere falder ud, men også for, at gøre oplevelsen mere behagelig de første gange du bruger dem. Desuden vil jeg foreslå, at du de første par gange anvender dem liggende, så du lige har en chance for, at vænne dig til dem.

De skal ikke alt for højt op, men sidde så der stadig er et godt stykke af snoren der hænger udenfor. Hvis de sidder for højt oppe, får du ikke trænet PC musklen.

Det er rigtig vigtigt, at du er afslappet når du laver knibeøvelser med kuglerne, ellers bliver det bare en dum oplevelse, som du ikke får noget ud af. For at have lidt inspiration at starte med, er der her en lille øvelse der er fin at starte med:

Læg dig ned, og indsæt kuglen (start med Ami 1, hvis du er nybegynder!). Knib sammen i 5 sekunder, og slap derefter af i 5 sekunder. Gentag øvelsen 10 gange og hold en pause på 2 minutter. Derefter laver du første øvelse igen, og holder herefter en pause på 2 minutter.

Gentag øvelsen en sidste gang. Det tager ikke ret lang tid, at lave denne øvelse, og det kan altså nemt nås en gang om dagen.

Du kan selvfølgelig også lave øvelser stående for mere udfordring, og husk også, at når den lette kugle begynder at føles meget nem, så er det videre til den næste, så du bliver ved med, at styrke musklerne.

Vær dog opmærksom på, at hvis du bare går rundt med en kugle og bare klemmer sammen i lang tid ad gangen, er det udholdenhed, og ikke styrke du træner. Sørg derfor for, at lave knibeøvelser, i stedet for bare at se, hvor lang tid du kan gå rundt med den ad gangen (det får du i hvert fald ikke stærkere muskler af).

Rengøring af Je Joue Ami

Efter brug er det selvfølgelig super vigtigt, at være grundig med rengøring. Jeg bruger varmt vand og intimsæbe, men du kan også bruge spray til sexlegetøj, eller en antiseptisk sæbe, som blandt andet kan fås i helseforretninger og på apoteket. Efter du har rengjort dem, er det en god ide, at opbevare dem sikkert, så de ikke bliver støvede (silikone tiltrækker fnug som intet andet, og der er ikke rigtig så meget at gøre ved det). Her er den opbevaringskasse du modtog kuglerne i jo ideel.

Min mening om Je Joue Ami

Jeg er virkelig stor fan af Je Joue Ami-kuglerne! Jeg har brugt dem i et par uger nu, og jeg synes allerede jeg kan mærke en virkelig stor forskel. Mine orgasmer er langt stærkere end førhen, og jeg nyder sex meget mere, end jeg allerede gjorde i forvejen. Det er en rigtig rar følelse, at have en helt anden kontrol over sit underliv, fordi jeg nu er meget mere bevidst om, hvilke muskler det er jeg bruger, og hvordan jeg bruger dem. Det er også rigtig anvendeligt, at kunne sine knibeøvelser under sex, og ikke bare fordi følsomheden er større.

Alle kuglerne er dejligt bløde og glatte, og derfor nemme at få op, og behagelige at have siddende.

Ami 1 synes jeg var rimeligt nem at gå til. Den er super god at starte med, og hvis den havde været for svær i sig selv tror jeg, at jeg havde mistet modet, og alligevel ikke brugt dem. Den er faktisk ret behagelig at have siddende, og ville da lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke fik en lille smule nydelse ud af, at træne med den!

Ami 2 var selvfølgelig lidt sværere. Til gengæld rammer den faktisk mit G-punkt ret godt, hvilket gør træningen vældig interessant! Desuden er Ami 2 super fleksibel, hvilket altså også sikrer komforten når du bruger den! Den er ret tynd i skaftet og lidt tungere, hvilket gør den sværere at holde fast.

Ami 3 er ret svær, og jeg er først lige begyndt på den. Det skyldes selvfølgelig, at det er både den mindste og tungeste, men jeg overvejer lidt, at gå tilbage til 2’eren, og øve lidt mere med den. Ami 3 er desuden også så lille, at du ikke mærker den helt så godt, og selvom det selvfølgelig ikke er hovedformålet, er det altså meget lækkert at blive stimuleret lidt under træning. Men med mere træning med 2’eren, er jeg sikker på, at jeg nok skal kunne få 3’eren til, at blive siddende også!

Alt i alt, så er jeg altså super begejstret for Je Joue Ami, og vil helt klart anbefale den til alle, der kunne tænke sig, at få trænet deres bækkenbund! Jeg synes endda, at prisen er virkelig god for hele tre vægte, med forskellig udfordring! Jeg har svært ved, at finde noget negativt omkring produktet. Så skulle det da lige være, at 3’eren er for lille til, at stimulere mig, men det er jo heller ikke det vigtigste med de her kugler!

Fordele og ulemper ved Je Joue Ami

Fordele

  • Nem træning af bækkenbund.
  • Diskret design.
  • Fin æske til opbevaring.
  • 3 forskellige ”sværhedsgrader”.
  • De to første kan endda stimulere dig en smule, hvis du er heldig!
  • Nemme at rengøre.
  • Behagelige at have siddende.

Ulemper

  • Ingen seriøse. Kun at 3’eren ikke stimulerer mig 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *