Doxy Massager

Doxy Massager

Har du set Sex and the City, så ved du sandsynligvis også hvad en Magic Wand er. Vil du have vibrationer for fuld power, så er det en Magic Wand du leder efter.

Faktisk, så siges det jo, at det tilbage i 70’erne blev vældig populært med sådan nogle massageapparater til ømme muskler. Herefter fandt man så også ud af, at disse apparater også var virkelig smarte til… ahem… andre områder af kroppen. Og heraf fødtes så, den i dag velkendte og berygtede Magic Wand, der skulle kunne få selv den mest krævende klitoris til at eksplodere. Oprindeligt kom denne slags massageapparat fra Hitachi – en model der stadig er kendt som en af de absolut stærkeste på markedet. I min optik er det i hvert fald en af de mest legendariske. Og så gik det lige pludselig op for mig, at jeg kun ejer en af slagsen! Den bliver til gengæld brugt ret flittigt, og kan jo både anvendes til killer-orgasmer, og til lige at løsne diverse spændinger i ryggen efter en lang arbejdsdag. Sådan nogle Magic Wands er jo altså lidt af nogle vidunder-maskiner efter min mening.

Så der var altså ikke andet for, end at påbegynde jagten på endnu et power house af en vibrator!

Hvis det jeg ledte efter på nogen måde skulle kunne måle sig med min skønne højteknologiske LELO Smart Wand Large, var jeg nødt til, at sætte nogle kriterier som det første. Den skulle være kraftig, og faktisk gerne kraftigere end den jeg allerede havde. Skulle dette kunne lade sig gøre, ville jeg altså risikere, at skulle anskaffe en Wand med ledning. Det er jo altså sådan, at så snart et sexlegetøj kører på batteri, bliver kraften i vibrationerne altså unægtelig en smule mindre end i de typer med ledning. Desuden er bæstet nødt til at være stort. Som i rigtig stort. Dette er sådan set også kun en fordel i forhold til de førnævnte muskelspændinger, og så må man finde sig i, at den ikke er lige så handy under parleg.

Designet var, som altid, også ret vigtigt for mig. Selvfølgelig kan en kæmpevibrator aldrig blive direkte diskret, men så er det altså også bare det vigtigere for mig, at den ikke er fyldt med lyserød glimmer og blinklys over det hele. Det var altså mit andet kriterie.

Derudover, ville jeg denne gang også føle mig på den sikre side, og finde et produkt, med et passende antal gode anmeldelser, fra de sexblogs jeg plejer at kunne relatere til. En Magic Wand kan godt blive lidt af en investering, så det er meget rart at have en idé om, hvorvidt produktet er det rigtige eller ej.

Søgningen gik i gang, og således gik det til, at jeg stiftede bekendtskab med vibratoren Doxy Massager Magic Wand, der så vidt jeg kunne læse mig frem til, overholdt alle ovenstående kriterier, og endda eftersigende skulle overgå den oprindelige Magic Wand. Et bekendtskab der senere skulle vise sig, at blive til et meget intimt forhold.

Posten kommer med Doxy Massager

Det er vel efterhånden ikke så nødvendigt at nævne længere, men for en god ordens-, og eventuelt nye læseres skyld, kommer den altså lige igen. Der var ingen problemer med leveringen, det foregik nemt og diskret, og uden pinlige scener. Det er nu hvad jeg forventer, men det er på den anden side også en lettelse hver gang.

Jeg må indrømme, at selvom jeg med tiden har købt en ret stor del sexlegetøj, var spændingen ved at modtage denne laban altså noget større end normalt! Det er sjældent man får sine forventninger helt derop, hvor man bare forestiller sig de dybeste vibrationer og eksplosive orgasmer. Så ja. Jeg var virkelig glad da min nye Doxy Massager kom ind ad døren!

Æsken er simpel og tynd, med et lyst og lækkert design, men hvor du stadig ikke er i tvivl om, hvad en indeholder – det er altså ikke lige den æske du gemmer og senere pakker tantens gave ind i, det store billede på forsiden afslører så udmærket hvad den har huset!

Doxy Massager

I æsken finder du så dette vidunder af en maskine. Der er ikke så meget pjat, den er med en ledning der skal direkte i stikkontakten, så andet end vibratoren selv er ikke nødvendigt. Men gør dig selv den tjeneste, at have købt godt med vandbaseret glidecreme inden brug!

Det er ikke lykkedes mig, at finde 100% ud af hvad materialet på selve vibratoren er. Indeni er den af aluminium, for at sikre ekstra stærke og dybe vibrationer, og udenpå er det et medicinsk godkendt plastmateriale der hverken indeholder phthalater eller latex. Dog læste jeg et sted, at den skulle være lavet af PVC – et materiale der normalt blødgøres af enten mineralske olier eller pththalater, men sidstnævnte så ikke brugt i dette tilfælde. Dog er denne type plastmateriale stadig porøst og kan degradere over tid, så sørg ekstra godt for en sikker opbevaring. Da vibratoren kun er beregnet til ekstern brug, burde materialet desuden heller ikke være noget problem, og som nævnt, har jeg heller ikke kunne fastsætte typen af plast 100%.

I sig selv fylder Doxy Massager hele 35 cm i længden og har yderst en diameter på 7 cm. Det er altså en ordentlig en vi her har med at gøre! Vibratoren er med ledning, og denne er 3 m lang – det burde altså gerne kunne lade sig gøre, at nå stikkontakten fra sengen.

Anvendelse af Doxy Massager

Doxy Massager er super nem at anvende, og så snart du får den med posten, kan du bare sætte den i stikkontakten og gå i gang. Doxy Massager er udstyret med flere forskellige mønstre og styrker, og for at vælge mellem disse, bruger du knapperne på skaftet. + og – styrer selvsagt styrken, og den øverste knap tænder og slukker du vibratoren med. Hvis du holder denne knap (den øverste) nede i ca. 3 sekunder, går du over til et pulserende vibrationsmønster, som du herefter kan styre styrken på. Hvis du vil tilbage til den konstante vibration, skal du slukke og tænde for maskinen igen.

De kraftigste vibrationer er ekstremt kraftige, og for nogle vil det måske blive en kende for overvældende, men husk så lige, at Magic Wands altså også gør sig ganske glimrende til at løsne musklerne, og der er de høje styrker altså ikke helt dumme!

Desuden kan det i høj grad anbefales, at man bruger en god mængde vandbaseret glidecreme. Grundet materialet frarådes det, at du bruger en oliebaseret, da det kan ødelægge overfladen.

Desværre er Doxy Massager ikke vandbaseret, så husk at du ikke må tage denne med dig ind under bruseren, hvor fristende det end måtte være.

Rengøring af Doxy Massager

Som sagt er denne vibrator ikke vandtæt, så vær opmærksom når du rengør den. Brug en fugtig klud og noget rengøringsspray specielt lavet til sexlegetøj. Opbevar den derefter sikkert og tørt, især af hensyn til materialet!

Min mening om Doxy Massager

Hold nu op for et powerhouse! Overordnet set, er jeg virkeligt imponeret over Doxy Massager! Udseendet er ikke lige så attraktivt som på f.eks.min LELO Smart Wand Large, og ser nok lidt mere gammeldags ud. Men det er stadig diskret og uden en masse unødvendigt lir, så på den front er jeg egentlig meget godt tilfreds.

Med hensyn til ledningen, havde jeg egentlig troet, at den ville komme til, at genere mig en hel del. Men den er altså så lang, og jeg har en stikkontakt lige ved siden af sengen, så det er faktisk ikke noget der gør mig så meget. Når man oplever hvor kraftige vibrationer den kan give fra sig, forstår man godt, hvorfor den er udstyret med ledning i stedet for batteri.

Det er langt fra alle vibrationsstyrkerne jeg har brug for, for at få en hæderlig orgasme! De laveste er intense og dybe, de næste kraftigere og giver mig voldsommere orgasmer, men efterhånden som jeg bevæger mig op ad skalaen, kommer jeg enten næsten med det samme, eller bliver bare rystet helt komplet igennem til jeg bliver følelsesløs – jeg kan altså ikke sige det nok gange: brug gode mængder vandbaseret glidecreme! De højeste vibrationer er altså ikke nødvendige for mig i sengen, til gengæld er de virkelig effektive når jeg har ondt i nakke og skuldre efter en hel dag foran computeren – så det er jo kun godt.

Det er begrænset hvor meget negativt jeg har at sige om Doxy Massager – andet end at den fylder meget, er en smule uhandy og larmer som en flok vrede bier. Men det er ligesom bare nogle ting man acceptere ved en vibrator som denne – det er nogle problemer der ikke rigtig er til at komme udenom. Men ja, den fylder, nej, den er ikke super fiks under sex, ja, den kan høres gennem din soveværelsesdør. Hvis det er nogle ting der betyder rigtig meget for en, så er det nok bare ikke en Magic Wand man skal have fat i. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogle, der ikke havde ovenstående sider ved sig. Desværre.

Noget jeg til gengæld synes er rigtig ærgerligt – og faktisk lidt et problem for mig – er materialet. Godt nok har jeg ikke kunne finde ud af præcis hvilken type plast den indeholder, og det er selvfølgelig positivt, at den er erklæret latex- og phthalat-fri, men hvis det er en type af PVC, må der også være blevet brugt noget blødgørende, og her begynder mine alarmklokker automatisk at ringe. Når man alligevel laver et produkt af så høj kvalitet, og sætter prisen derefter, hvorfor så ikke bare bruge medicinsk silikone, hvor vi der køber det føler os 100% sikre, fordi vi i højere grad ved hvad det er? Men det er selvfølgelig bare min mening, og jeg bruger den trods alt selv alligevel. Så længe det ikke er til intern brug.

Men er du til nogle kraftige (!) vibrationer, som du nok ikke har oplevet dem før, eller ønsker du et godt multi-redskab, så er en Magic Wand altså svaret, og Doxy Massager er helt klart værd at kigge nærmere på!

Fordele og ulemper ved Doxy Massager

Fordele

  • Almindelige til ekstremt kraftige vibrationer.
  • Forskellige niveauer/variationsmuligheder.
  • Skulle være en af de bedste på markedet og måske endda overgå den originale Hitachi.

Ulemper

  • Ikke vandtæt.
  • Ledning (dette kan man dog godt se bort fra i sidste ende, kraften taget i betragtning)
  • Materiale (afhængigt af hvor sippet du er. Personligt ville jeg bare altid føle mig sikrest med ABS eller silikone)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *